FILMENE
Her kommer så nogle kommentarer til filmatiseringer af
Kings værker. Det er ikke resumere men snarere betragtninger over filmen
i forhold til værket, da emnet for dette site er Stephen King.
Så vidt muligt står filmene nævnt efter værkets udgivelsesår.
Dansk titel/engelsk titel. Er titlen den samme på begge sprog er den
kun angivet en gang
- CARRIE :
- Filmen fra 1976 er helt klart en af de bedre filmatisering der er lavet
af Stephen Kings bøger. Det er også den King selv kalder "more
stylish than my book" hvad jeg kun kan tolke positivt.
Sissy
Spacek (hun har siden hen medvirket i JFK som Liz Garrison, Kevin
Costners kone) er god i rollen som underkuet teenager og skolekammeraterne
er tilpas onde til, at man forstår hendes voldsomme reaktion. Det er
en af de fim, der følger bogens oplæg ganske godt og samtidig
bliver til en rigtig god film. Den kan kun få positive ord med på
vejen herfra !
- ONDSKABENS HOTEL/THE SHINNING
:
- Stanley
Kubricks filmatisering med Jack
Nicholson som Jack Torrance står for mig som en ganske god film.
Som filmatisering af bogen har den sine helt klare mangler (jeg har andet
steds nævnt min egen kritik af, at historien om kedlen i kælderen
er udeladt) men hvis man ikke har læst bogen i forvejen, er det en ganske
god film. (Læg for resten i indledningen mærke til, at man på
bjerget kan se skyggen af helikopteren med kameraet)
- Den nye filmatisering fra 1997, hvor Stephen King selv er medforfatter,
er der i mod så tro mod bogen at det har kostet lidt i den overordnet
spænding i filmene. I og med at alt (efter min hukommelse) har skullet
med, er der perioder i filmene, der er halv-kedelige, men historien om kedlen
er kommet med. YES YES YES !! Spillet mellem kokken og Danny (de to "skinnere")
har også fået større opmærksomhed, hvilket er godt.
I det hele taget har alle personer og spøgelser fået mere liv
i forhold til Kubricks filmatisering, hvor det primært er Jacks sindssyge
der skræmmer hans familie. I den nye filmatisering er der også
en masse andre ting, der skræmmer familien og seerne. Jeg får
stadig gåsehud, når jeg tænker på REDRUM | MURDER,
som optræder i begge filmatiseringer. (det var vist en indspist bemærkning:
Danny undrer sig over REDRUM skrevet på væggen i blod flere forskellige
steder, ind til han ser det spejlet: MURDER)
Overordnet er de to film mere end OK, men de lider under et meget stort problem:
De er tilsyneladende klippet sammen fra en TV-serie, idet der er fade-outs
meget tit, også hvor det ikke giver mening i historien og det kan kun
tolkes, som om der skulle være plads til reklamer (hvis du mener TV3
har mange reklame pauser har du ikke set den her film). På rollelisten
ses blandt andre Elliott
Gould og Rebecca
de Mornay.
- OPGØRET/THE STAND :
- Dette er fire film fra 1994 med en samlet varighed på 376 min. De
er ganske gode og jeg har ikke rigtig noget at udsætte på dem,
bortset fra at det nogle få steder godt kan ses i skuespillet at der
er brugt ukendte skuespiller, som endnu ikke har lært faget helt til
bunds.
- En af skuespillerne er siden hen (i mine øjne) blevet kendt
nemlig Gary Sinise,
som også ses i film som Apollo
13, Løsepenge
/ Ransom og Snake Eyes.
Han er også castet til filmatiseringen af Den
grønne mil / The Green Mile. Det er værd at nævne,
at Kathy Bates
og Ed Harris
medvirker ukrediteret som hhv. Rae Flowers (radioværtinden) og General
Starkey (ansvarlig for basen hvor udslippet kommer fra. Han skyder sig selv).
Stephen King
selv har en cameo rolle (dukker op i 3. og 4. film), har skrevet teleplay
og er executive producer !
- "Captain Trips' Superflu rages unchecked"
Stephen King i The Dark Tower 4: Wizard and Glass.
- SOMMETIDER VENDER
DE TILBAGE/SOMETIMES THEY COME BACK :
- Kommer senere
- RULLEMASKINEN/THE MANGLER :
- Filmen er fra 1995 og har Robert
"Freddy Krueger" Englund på rollelisten. Det er så absolut
en af de dårligere filmatiseringer, men så vidt jeg husker er
novellen heller ikke det helt store, så det er måske lige så
meget oplægget som filmatiseringen, der er problemet.
- DEN DØDE ZONE/THE DEAD
ZONE :
- Den døde zone fra 1983 er en af de atypiske King romaner. Den handler
ikke om monstre fra undergrunden eller lign., men om faren ved at have magten.
Det er en politisk thriller, hvis eneste mystiske moment er, at hovedpersonen
Johnny Smith kan se, hvad folk kommer ud for i fremtiden, når han har
fysisk kontakt med dem.
- Den er atypisk for Stephen King, men både roman og film er ganske
gode, når bare man har for øje at det ikke er en gyser man er
på vej ind til (hvad jeg ellers ville forvente i forbindelse med navnet
Stephen King).
- På rollelisten ses bl.a. Christopher
Walken, Brooke
Adams og Martin
Sheen.
- BRANDSTIFTER/FIRESTARTER :
- Kommer senere
- CUJO :
- Som nævnt er dette en af de bedste film, der overhovedet er lavet.
Lige som bogen er den genial spændende og gyseligt skræmmende.
En af dens stærke sider er at den rent faktisk kan lade sig gøre,
da det er en rabies (hundegalskab) ramt hund, der går amok. Endnu en
god ting ved den, er at den følger bogen ret godt, men plottet i den
er dog heller ikke særligt svært at gengive. Filmen er fra 1983,
bogen fra 1981, og der er kun brugt ukendte skuespillere.
-
- "Now there is a new name for terror"
- SAMMENHOLD/STAND BY ME :
- Denne film er fra 1986 og er en ganske god film om det at vokse op. Det
er ikke en egentlig gyser, men snarere en spændingsfilm.
Rob Reiner (Instruktør) har sparet seerne for de ulækre detaljer
om liget og viser kun (så vidt jeg husker) benene fra liget, der ligger
bag en busk. Det er ganske udmærket, for i novellen er det ret slemt
tilredt efter at være slæbt under et tog. På rollelisten
ses så kendte navne som River
Phoenix og
Kiefer Sutherland.
- EN VERDEN UDENFOR/THE SHAWSHANK
REDEMPTION :
- Her er en GENIAL film om livet i fængslet og det at bryde ud derfra.
Novellen bag filmen er absolut en atypisk Stephen King, men både den
og filmen er gode for den genre de nu tilhører. (drama, vil jeg mene)
Tim Robbins
og Morgan
Freeman spiller perfekt over for hinanden og især Tim Robbins skal
have al den cadeau han kan få. Selve flugten er genial simpel og smukt
udført. Godt fundet på, King !
- SIDSTE CHANCE/THE
RUNNING MAN :
- Dette er nok den filmatisering, der fjerne sig mest fra oplægget
(og stadig må kalde sig Stephen Kings....).Filmen er fra 1987 og har
Arnold
Schwarzenegger som hovedpersonen. Det udelukker (med Arnolds andre roller
i tankerne) straks at der skulle være tale om en gyser, og det er da
også en actionfilm. Filmen har et dansk islæt i og med, at Sven-Ole
Thorsen er med i den.
- Historien i romanen er en fattig far, der en gang ude i fremtiden, melder
sig til et TV - show, hvor man bliver jagtet "for real". Overlever man er
der en stor sum penge til vinderen, penge han vil bruge til sin datters medicin.
I filmen er det en helikopter pilot der nægter at massakrer en flok
demonstranter, som via billed- og lydmanipulation bliver syndebuk for massakren
og derfor ender i TV - showet. Under hans kamp får han renset sit navn
og afsløret andre hemmeligheder, så TV stationen må lukke.
Det er egentlig en god film, men det eneste fra romanen, den bruger, er ideen
bag TV - showet, så det er lidt af en tilsnigelse, at kalde den Stephen
Kings The Running Man.
- CHRISTINE :
- Det lyder utroligt at bog og film begge skulle være fra 1983, men
ikke desto mindre er det det mine kilder siger. Selve filmen mener jeg godt
kunne have været lavet lidt bedre. Den har klart sine fede momenter,
som da Arnie med bemærkningen "Show me what you got" opfordrer Christine
til at reparere sig selv, og den meget omfattende reparation vises tæt
på. Dog savner jeg lidt mere omkring Christines forhistorie, der kommes
meget let hen over den, ved at man ser broderen til den forrige ejer ridse
historien op for Arnies ven. Forhistorien kunne sagtens være vist i
billeder. Når Christine hævner sig på vandalerne, der smadrede
hende en nat, er det ikke helt tydeligt at det rent faktisk er bilen selv
der kører og ikke Arnie. Det kunne sagtens have være vist, mens
det sker, og ikke som her, hvor man først finder ud af det senere,
da politiet udspørger Arnie i forbindelse med nedkørslen af
vandalerne. Som jeg husker bogen, er Arnie selv med til at stoppe Christine,
men jeg er ikke helt sikker. (Det er godt nok længe siden jeg læste
den). Jeg synes også at huske noget om, at det ikke er selve bilen,
der er ond, men snarere, at den er besat af den forrige ejers ånd.
- På trods af mine forbehold er det en OK film, dog ikke med potentiale
for en toer (der skulle ellers lige åbnes for det med en bevægelse
i den sammenpressede Christine, der har været igennem en bilpresser;
Fandens forudsigeligt). Filmen er instrueret af John
Carpenter
- VARULVE NÆTTER/SILVER BULLET
:
- Denne film er fra 1985 og har bl.a. Megan
Follows (kendt fra serien om Anne på Grønnebakken) på
rollelisten. Denne filmatisering er nok den eneste der er bedre end bogen,
men det skyldes måske, at den er skrevet som letlæselig "billedbog",
og jeg var vokset fra den slags bøger da jeg læste den.
- Det betyder ikke at det er en speciel god film, der er ikke de store overraskelser
i den, men den er da OK. Bogen er om ikke kedelig, så ensidig, idet
at man kun hører om angrebene og det endelige opgør, og ikke
rigtigt noget ind i mellem. herved fjernes noget af den atmosfære, samt
begrænses de indlevelses muligheder, som normalt findes i Kings værker.
- ONDSKABENS KIRKEGÅRD/THE
PET SEMATARY :
- Kommer senere
- MANDEN, DER BLEV TYNDERE/THINNER :
- Denne film fra 1996 er en af de få tidlige (1984) værker udgivet
under synonymet Richard Bachmann jeg aldrig har fået læst. Filmen
falder noget uden for den gysergenre jeg ellers forbinder King med, men fungerer
godt som thriller. Irriterende nok har instruktøren Tom
Holland ikke kunnet lade være med at lave en slutning der ligger
op til en toer hvis nu filmen skulle blive en succes. Eller ender bogen også
med at Billy Halleck inviterer Dr. Mike Houston indenfor til et stykke tærte
?
Joe Mantegna
spiller igen gangster lige som i Godfather III eller når han ligger
stemme til gangsteren Fat Tony i The Simpsons.
- DET ONDE/IT :
- Som der står i bibliografien virker klovnen Pennywise over al forventning
som monster i filmen. Jeg frygtede det værste, da jeg første
gang så at de havde valgt klovnen som legemliggørelse, men: Godt
gået. Med til historien hører så også, at det kun
er den måde monsteret viser sig for folk oppe i byen, mens det i sin
hule har en hel anden form !Rollelisten er besat af udelukkende ukendte skuespillere,
der dog alle gør et godt arbejde !De to film gør et rigtigt
godt indtryk på mig, og den ene sekvens fra bogen, jeg straks så
der mangler, er det helt forståeligt er klippet ud. (Prøv du
at vise 12-årige have sex og få filmen tilladt noget som helst
sted og da slet ikke i USA! Det er en handling gruppen gør som børn
for at skabe sammenhold / få mod inden selve kampen med IT. Kun
heteroseksuelt forstås)
- MISERY :
- Dette er absolut en af de bedste filmatiseringer der er lavet. Lige som
Cujo har den en yderligere styrke (ud over at den stammer fra Stephen King)
i, at den rent faktisk kan lade sig gøre, hvilket jo er lidt usædvanligt,
Kings forfatterskab taget i betragtning.
- Kathy Bates
er genial i rollen som den psykotiske fan, og hele atmosfæren i filmen
er bare uhyggelig efter en kort venlig periode i starten af filmen.
-
- "Paul Sheldon used to write for a living. Now, he's writing to stay alive."
-
- MISERY på teateret:
- Netop hjemvendt fra Tivolis glassal (3/3-2000) og en oplevelse der er et
must for enhver Stephen King fan, kan jeg på det varmeste anbefale forestillingen.
Den kørte desværre kun til den 14. marts, men hvis den bliver
sat op igen bør du helt klart købe billetter til den. Kurt Ravn
og Kirsten Olesen er utroligt gode, dog savner jeg lidt korpus i Annie Wilkes
karakteren, da det ville gøre hende mere truende ala Kathy Bates i
filmatiseringen. En enkel kulisse og enormt god lyssætning og lydkulisser
er det eneste der hjælper skuespillerne igennem en suveræn, og
ganske anderledes oplevelse, for en garvet King fan (men novice som teater
publikum). Det er oplagt at teateret ligesom filmens verden ikke kan få
alt fra bogen med, men det skal på ingen måde trække ned,
da forestillingen fremtræder afbalanceret og dejlig gyselig !!
- TOMMYKNOCKERS :
- Kommer senere, Jimmy Smiths fra TV-serien Advokaterne (L.A. Law) ses på
rollelisten.
- DEN MØRKE HALVDEL/THE
DARK HALF :
- Denne film er fra 1993 og er lavet med udelukkende ukendte skuespillere.
På trods (eller på grund ?) af det, er det en god horror film,
der følger bogen ganske godt. I dette værk ser vi for første
gang (så vidt jeg husker), at King bruger samme karakter, som i et tidligere
værk. (I Desperation og The Regulators bruger King det trick i yderste
konsekvens, idet både ondskaben og dem der slås med den er de
samme karakterer. Navnene er ens, men deres baggrund er forskellig i de to
bøger) Sherif Alan Pangborn fra Cujo optræder nemlig også
i The Dark Half, som ham der må jage Thad Beaumounts alter ego George
Stark. (Hold nu godt øje med Richard Bachmann, King !!)
- "Serious writer or serial killer ? George is in two minds"
- LANGOLINERNE/THE LANGOLIERS :
- Disse to film er lavet i 1995 og på rollelisten ses blandt andre
David Morse.
Stephen King selv ses som direktør for bestyrelsen, da den "dukker
op" på landingsbanen. Begge film har en skøn atmosfære,
der er rigtig dejlig gyselig. Atmosfæren opnås ved små fuldstændig
uforklarlige detaljer som folk der bare forsvinder ud i det blå og kun
efterlader døde ejendele og guldtænder, ingen lugte i omgivelserne,
uhyggelige lyde og underlægningsmusik, samt mangel på normal baggrundslyd
og lign. Der er ikke mere vold end i en normal kriminalfilm, lige bortset
fra hen i mod slutningen, hvor Langolinerne dukker op. Disse er i øvrigt
efter min mening lavet forkert, idet de gennem filmene er beskrevet som små
behårede væsener med en mængde tænder og bitte små
ben. De faktiske Langoliner er nærmest behårede, flyvende
kugler med et trekantet gab, men uden ben ! Også denne filmatisering
er lavet til TV, men den lider på ingen måde under en mængde
fade-outs, som nævnt under The Shinning, og kan klart anbefales som en
god horror film/serie.
Tom Holland
instruerer endnu en gang (se Manden der blev tyndere/Thinner)
men har denne gang også sat sig selv på rollelisten.
- Tidsrejser kan ikke lade sig gøre !!!!
- BEGÆRETS BUTIK/NEEDFUL
THINGS :
- Filmen Needful Things er fra 1993, og har så store skuespillere som
Max von Südow
og Ed Harris,
der også medvirker ukrediteret i Opgøret / The Stand, i hovedrollerne,
som hhv. djævlen i forklædning og sherif Pangborn. I dette værk
viser Kings omfattende forfatterskab (og hans genialitet) sig i, at han er
fræk nok til at henvise til en af hans egne bøger. Vi befinder
os nemlig i samme by som Cujo foregår uden for, og den historie dukker
op i Needful Things. Lige som Sherif Pangborn deltager i jagten på
George Stark (The Dark Half), var det også
ham, der måtte rydde op efter Cujo ! Selve filmen
er en god horror film, der bygges gradvist op til klimaks, som bliver en ret
fed krig over det meste af byen. I bogen virker den lidt overdrevet (med Kings
fantasi in mente er det slet ikke utænkeligt) men i filmen virker det
som om den er lidt mere afbalanceret, eller også er det bare fordi man
er mere vant til den slags på film end i bøger.
- DOLORES CLAIBORNE :
- Denne film har jeg aldrig set, men jeg må indrømme at bogen
gør, at jeg måske aldrig ser filmen. Bogen er måske nok
den kedeligste af Kings bøger, den lever i hvert fald ikke op til mine
forventninger om Kings forfatterskab, hvilket betyder gys, spænding,
uforudsigelighed og møde med nye monstre. Filmen er fra 1994 og har
Kathy Bates (se
Misery) og
Jennifer
Jason Leigh, kendt fra bl.a. Flammehav / Backdraft, på rollelisten.
- DEN GRØNNE MIL/THE GREEN MILE :
- Jeg har desværre ikke fået set den endnu, men så snart
jeg får det gjort kommer der en kommentar.
- På trods af fire Oscar nomineringer (bedste film, bedste screenplay
baseret på tidligere udgivet materiale, bedste lyd og bedste mandlige
birolle) blev det ikke til nogen Oscar statuette.